Danmark igen vært for cykel-VM

CykelryttereMens det i 2011 var de professionelle, der kom til start i København, er det nu lykkedes Danmarks Cykle Union (DCU) og Sport Event Denmark at lande amatørernes VM i 2015.

Arrangementet, der løber over fire dage, afvikles fra 3. til 6. september næste år, hvor linjeløbet skal køres omkring Aalborg, mens enkeltstarten foregår på landevejene omkring Hobro, skriver dr.dk.

DCUs direktør David Gullberg: ”Som cykelnation er det vigtigt for os, at vi med jævne mellemrum kan tiltrække og afvikle store events. De understøtter det arbejde, der foregår på alle niveauer i dansk cykling, og vi er stolte over, at UCI igen har valgt at placere et verdensmesterskab i Danmark”.