Home Nyheder Dæmpet vækst for Legoland-parkerne

Dæmpet vækst for Legoland-parkerne

0
SHARE

Samlet øgede parkerne omsætningen til 495 millioner pund – 4,3 milliarder kroner i 2016. Det var en betydelig vækst målt i pund, men da pundet er svækket, er den reelle vækst i omsætningen markant mindre.

”Den sammenlignelige omsætning steg med 1,6%”, skriver Merlin Entertainment ifølge business.dk i sit regnskab.

Merlin Entertainment havde solid vækst i Billund og Tyskland, hvor nye hotelkoncepter bærer frugt: ”Sådanne tiltag giver ikke bare overskud i sig selv, de bringer også besøgstallet op, da parkerne tiltrækker kunder fra et større område”, skriver Merlin Entertainment.

Forholdene for de amerikanske Legoland-parker var dog svære: Turismen i Florida led under flere forhold – bekymring om Zika-virus og skyderiet i Orlando.

Mens omsætning og resultater stod i stampe i 2016, kommer der stadigt flere Legoland-parker i verden. Et Legoland i Japan ventes at åbne i april, og i 2019 skal dørene til Legoland Korea slås op.

Samlet kunne Merlin Entertainment notere en omsætning på 1,5 milliarder pund – 12,7 milliarder kroner – i 2016. Selskabet mener, at fremtiden vil byde på mere fremgang og flere turister.

Lego-familiens pengetank Kirkbi ejer 30% af Merlin Entertainment.