AB Travel modtager ’Livets Nøgle’

Det danske rejsebureau AB Travel modtager prisen ’Tourism for Luxor City’. Med prisen følger ’Livets Nøgle’ i sølv.

Prisen blev overrakt af Luxors borgmester Samir Farag på World Travel Market i London. Det er en ny pris og første gang, den er blevet uddelt.

”Det er flot, at det er et dansk rejsebureau, der, foran alverdens bureauer, har gjort sig fortjent til at modtage den nye pris fra Luxor. Tildelingen er en konsekvens af det store arbejde, AB Travel har lagt i at udvikle turismen i Luxor”, siger Nahed el Sobky, direktør for Egyptens turismeorganisation i Danmark.

AB Travel har specialiseret sig i rundrejser, der starter i Cairo og fortsætter til Aswan. Efter et cruise på Nilen slutter rundrejserne netop i Luxor tæt på nogle af Egyptens mest storslåede seværdigheder såsom Kongernes Dal og Karnak Templerne.

Skrevet af