Home Nyheder Choice Hotels får blåstemplet miljøprofil

Choice Hotels får blåstemplet miljøprofil

0
SHARE

Først indgik kæden en kontrakt på 100 mio. kr. med et energiselskab, der kun leverer vandkraft. Kæden undgår derved at udlede CO2 på el, vand og varme. Derefter satte man fokus på sund mad. Nu har Choice Hotels taget næste skridt ved at underskrive en kontrakt med Det Norske Veritas om certificering i henhold til den internationale miljøstandard ISO 14001.

”Vi diskuterer miljø på hvert ledelsesmøde, fordi vi er optaget af vores ansvar på og udenfor vores hoteller. Jeg er af den overbevisning, at det forpligter at drive en succesfuld virksomhed, og vi holder hele tiden øjne og ører åbne for løsninger, der tager hensyn til miljøet. ISO 14001 certificeringen skal hjælpe os med at sikre, at alle vores miljøprojekter lever op til international standard”, siger Jens Mathiesen , direktør for salg og marketing i Choice Danmark.

Miljøcertificeringen af hotellerne vil starte i begyndelsen af 2008, og målsætningen er at have alle hotellerne miljøcertificerede inden udgangen af 2009

Skrevet af