Home Nyheder CPH-ansatte vil have møde om sikkerhed

CPH-ansatte vil have møde om sikkerhed

0
SHARE

københavns-lufthavn-check-inTerrorangrebene i Bruxelles får de ansatte i lufthavnen til at invitere security og politi til møde om sikkerhed for personalet.

Det siger formand for 3F Kastrup Henrik Bay-Clausen, som organiserer lufthavnspersonale inden for bl.a. andet catering, brand og redning, bagage og transport til Avisen.dk

”Vi vil invitere lufthavnens security og politiet i lufthavnen til at komme og fortælle vores tillidsfolk om situationen. Der er normalt mange chefer inde over, men det vil være fint at få en direkte dialog, så vi kan skabe en forståelse for, hvad lufthavnen gør og ikke gør. Sidst, der var en bombetrussel undrede vi os over, at man evakuerede passagererne, men ikke personalet, der befandt sig bag en gipsvæg”.

I Københavns Lufthavn er ansatte, som tjekker billetter, tager imod bagage og tjekker passagerer ind, organiseret i HK Service Hovedstaden. Her forventer formand René Knudsen, at der nu vil blive evalueret.

Også for sikkerhedsvagterne i lufthavnen kommer terrortruslen stadig tættere på, fortæller Ulla Thygesen, faglig sekretær i Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Fagforening, VSL.

Københavns Lufthavn ønsker ikke at forholde sig til 3Fs ønske om et møde og alle andre spørgsmål om sikkerheden i lufthavnen henvises til politiet.

Vicepolitiinspektør Henrik Møller Jacobsen: ”Hvis et fagforbund har interesse i at møde politiet, må de jo henvende sig”.