Copenhagen Corner – nyt på Rådhuspladsen

4. februar åbner Copenhagen Corner for et nyt koncept: klassisk dansk husmandskost og smørrebrød af højeste kvalitet samt byens nok største udvalg af øl og snaps, serveret i nye hyggelige omgivelser i hjertet af det pulserende København. Ordene ’klassisk dansk’ danner også ramme for Copenhagen Corners nye grafiske profil, og afspejlesi det finurlige motiv på et 15 m2 stort vægmaleri af den unge kunstner Michael Chang. På vægmaleriet kan man fornøje sig over en madglad københavner, der svæver over et højt belagt stykke smørrebrød og en snaps. En flirtende smørrebrødsjomfru, der ægger sine mandlige gæster. Velklædte restaurantgæster, der løber eller sidder på en gigantisk smørrebrødsseddel. Et komisk par, der kissemisser henført i deres eget eventyrlige univers. Nysgerrige turister og særegne københavnerpersonager ser til. Stemningen i restauranten slås ligeledes an ved, at Copenhagen Corner kækt erklærer, at man har’Byens bedste kolde smørrebrødsjomfru’ og Her er sildene smækrest, snapsen klarest og smilenevarmest’.

Skrevet af