Containerskibe sejler med turister

The_new_container_ship_Cap_San_Antonio_with_destination_Port_of_Hamburg_in_April_2014

Foto: Hamburg Süd.

Flere passagerer vælger at tage på tur med et containerskib. Med de nuværende rater kan en passager nogle gange indbringe rederiet 20 gange så meget som en container.

Passagererne bor i små kahytter, spiser med besætningen og skal selv stå for tøjvask, så der er langt fra . tale om et luksuskrydstogt med buffeter, shows og cocktails på dækket, skriver shippingwatch.dk.

Med en pris på 115 dollars pr dag tjener rederierne med de nuværende rater i nogle tilfælde op til 20 gange så meget på at fragte en passager som på en 20-fodscontainer på en strækning fra Rotterdam til Shanghai.

Skibene kan typisk huse op til 12 rejsende, men efterspørgslen er markant højere end det, fortæller Julie Richards fra det australske rejsebureau Freighter Expeditions. Hun arrangerer op mod 300 rejser om året: “Jeg får 10 til 20 e-mails om dagen, og en tredjedel af dem kan jeg ikke hjælpe,” siger hun til Bloomberg.

Hvis man er interesseret i at sejle med et containerskib, udlejer blandt andre Hamburg Süd, Rickmers og CMA CGM Group pladser på flere af deres fartøjer.

http://shippingwatch.dk/Rederier/article8169560.ece#ixzz3q2AKrpe6