Home Nyheder Comeback for gammeldags hotelnøgler

Comeback for gammeldags hotelnøgler

0
SHARE

Fire hackerangreb mod et østrigsk luksushotel betyder overvejelser om at udskifte de elektroniske nøglekort med gammeldags metalnøgler, skriver netmediet The Local ifølge politiken.dk.

Romantik Seehotel Jaegerwirt har på kort tid været udsat for hackerangreb, der gjorde det umuligt at bruge de elektroniske nøglekort. Det seneste angreb gjorde det også umuligt at omprogrammere kortene.

Hackerne stillede krav om betaling af 10.000 kroner i bitcoins, for at genåbne hotellets computersystemer. Hotellet betalte, men alleigevel prøvede hackerne igen at bryde ind, men det blev forhindret af en ny sikkerhedssoftware.

”Vi overvejer at skifte til traditionelle nøgler, som vil holde hackerne ude”, siger hoteldirektør Christoph Brandstätter til The Local.

Hacker-risikoen får dog ikke alle hoteller til at opgive elektronikken. Norske Petter Stordalen, der ejer Choice-kæden sagde på sit pressemøde i Københavns Lufthavn forleden, at telefonen skal styre det hele. Her bestiller man værelset, tjekker ind, ser sit værelse og kan skifte til et andet. På nogle hotelkæder kan man åbne hotelværelset via en app.