Cirkusbygningen sætter pris på rejsebranchen

Der er intet foto af alle vinderne ved Årets Partnergalla i Cirkusbygningen, men her vinderne af prisen: Årets Bureau: CEC - Copenhagen Event Company.

Der er intet foto af alle vinderne ved Årets Partnergalla i Cirkusbygningen, men her vinderne af prisen: Årets Bureau: CEC – Copenhagen Event Company.

For sjette år i træk havde Wallmans i Cirkusbygningen i aftes inviteret 500 gæster til rejsebranchens største Partnergalla. Der blev uddelt syv priser – og gæsterne kunne opleve det nye show, Music Box.

Over 500 deltagere fra bl.a. hoteller, event- og rejsebureauer minglede i aftes Cirkusbygningen. Under middagen og showet uddelte Cirkusbygningen atter sine Partner Awards til samarbejdspartnere, der har ydet en særlig indsats den foregående sæson.

”Vi sætter stor pris på vores partnere i rejsebranchen og glæder os over, at Wallmans hvert år bidrager med tusindvis af overnatninger til de københavnske hoteller. Omvendt tilbyder hotellerne også Wallmans Dinnershow som en del af det oplevelsesudbud, hotelgæsterne har til rådighed,” har adm. direktør i Wallmans Cirkusbygningen, Dorthe Fryd Ekelin, tidligere sagt til takeoff.dk

Årets vindere blev: Årets upcoming partner: Hansen Event & Conference (de øvrige nominerede var Lingmerths Resebyrå og Din Reisepartner Norge.). Bedste incoming/rejsebureau: DMC (de øvrige nominerede var Carlson Wagonlit Travel, Nordic Star, HRG Nordic og American Express Business Travel). Bedste hotel: The Square (de øvrige nominerede var Ascot Hotel, CabInn City, Scandic Copenhagen og Imperial Hotel). Costumer Care prisen 2015: Dorthe Breum fra The Square (de øvrige nominerede var Anne Winding, DMC, Åsa Bigum, The Square og Mads Tange fra Nordic Star).

Årets Arrangement (prisen for årets arrangement gives til et bureau, der med nytænkende ideer løfter arrangementet til et niveau, at bureauet skaber stor merværdi for både Cirkusbygningen, kunden og gæsten.) Her vandt JCP – Just Cruzin´ Production – for Danish Beauty Award 2015. De øvrige nominerede var: Brammers for Sydbanks Aktionærmøde 2015, CEC – Copenhagen Event Bureau – for Motorsport Award 2015 og Nordic Event for Danske Bank arrangement 2015.

Årets Bureau (Prisen for årets bureau gives til et bureau, der over året har formået at skabe et eller flere arrangementer i Cirkusbygningen, hvor forståelse for bygningen og udnyttelse af dens rammer afspejler sig flotte stilfulde arrangementer.) Her blev vinderen: CEC – Copenhagen Event Company (de øvrige nominerede var Nordic Event, JCP – Just Cruzin´ Production og Brammers.)

Puzzle prisen gives til en person, virksomhed eller organisation, der agerer ud over det sædvanlige og tilfører Wallmans og Cirkusbygningen Konference & Event en udefinerbar værdi der ikke nødvendigvis kan måles. I år gik denne pris til hotel- og restaurationsbranchens arbejdsgiverforening, Horesta.

Årets dinnershow i Cirkusbygningen, Music Box, byder på musik, artisteri og akrobatik på internationalt niveau. Der er i år musik af store navne som Elton John og U2 samt et boyband-medley. Wallmans Dinnershow har siden 2004 været del af det københavnske udbud af oplevelser – og over 900.000 gæster har besøgt Cirkusbygningen.