Cirkus Dannebrog undgår konkurs

cirkus dannebrogI sidste uge blev Cirkus Dannebrog begæret konkurs, men det er lykkedes familien bag cirkus at skaffe nok penge til, at man som planlagt kan starte sæsonen i Odense den 27. marts.

Ifølge Berlingske er det de fire Enoch-søskende, Isabella, Dennis, Agnete og Katja Enoch, som har købt det tidligere aktieselskab.

”Jeg har så mange venner rundt omkring, der har sagt: Dennis, du skal ud på landevejen igen, og så har de alle sammen investeret nogle penge. Derudover har vi selv taget lån og på den måde er det lykkedes at købe cirkus tilbage”, siger Dennis Enoch til Berlingske.

Haddy Enoch, de fire søskendes far, ledede cirkus fra 1977 til 2009. Efter hans død kørte hans kone, Solveig Enoch, og børnene cirkus videre.

Cirkus Dannebrog har i flere år haft røde tal på bundlinjen.