Cimber Air-fly måtte sikkerhedslande

Bombardier havde sidste efterår store problemer med Dash 8 Q400-fly, da tre SAS-fly måtte foretage alvorlige nødlandinger med sammenbrudte landingsstel i Aalborg, Vilnius og Kastrup. I går var den igen gal med et af Bombardiers fly på vej mod Tampere i Finland. Flyet måtte returnere til Københavns Lufthavn og foretage en nødlanding, skriver Berlingske Tidende i dag.

Landingen gik ifølge Cimber Air fint, og de 41 passagerer blev efterfølgende tilbudt akut psykologhjælp. Dækkets ydre slidbane blev ødelagt i forbindelse med afgangen fra Kastrup, og flyet blev derfor bedt om at vende om og foretage en sikkerhedslanding.

Skrevet af Simon Jørgensen