Home Nyheder Charter kun overgået af skiferie

Charter kun overgået af skiferie

0
SHARE

Charter er som ferieform blevet en af de foretrukne. 37% af danskerne har charter som den foretrukne ferieform – kun overgået af skiferiens 49% viser en undersøgelse fra Apollo blandt 1.000 danskere.

I modsætning til skiferien kan charter nydes året rundt – og det gør danskerne: ”Vi oplever, at mange dyrker charter flere gange om året. De tager til Kreta om sommeren og til Fuerteventura om vinteren. Mange har deres favoritter, som de dyrker år efter år til de samme destinationer og hoteller,” siger Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo.

”Vi har haft en flyvende start på året, hvor salget af charterferier har været rigtigt godt! Det er primært rejser i sommersæsonen fra påske til efterårsferien, og vi har allerede nu måttet supplere med flere fly på et par af destinationerne – bl.a. blev efterårsferien til Fuerteventura udsolgt på et splitsekund, så her har vi måttet indsætte endnu en afgang. Og det selv om salget kun lige er gået i gang.”

Det er særligt familier med hjemmeboende børn, der foretrækker charter. 46% peger på charterferien som deres foretrukne, når familien skal nyde kvalitetstid under solen.