Cesna-fly styrtet ned i England

De britiske luftfartsmyndigheder har nu iværksat en undersøgelse, efter at et lille jetfly i går ef­termiddags styrtede ned i et beboelsesområde i Kent i det sydøstlige England. De fem personer, som var om bord på flyet, meldes alle omkommet, mens ingen i beboelsesområdet kom alvorligt til skade. Dog er to personer indlagt med chok, skriver tv2.dk i dag.

En talsmand for en flyveplads, der ligger i området, siger, at flyets pilot inden ulykken meddelte, at han var i store problemer og ville forsøge at foretage en nødlanding.

Ifølge et øjenvidne styrtede flyet ned ved siden af et hos­pital, hvor der udviklede sig en større ildebrand. Omkring 40 brandfolk har igennem søndagen kæmpet med at slukke ilden og få beboere væk. 

Skrevet af Simon Jørgensen