Oslobåd klar til Jazz Festival

Alberte Winding optræder sammen med saxofonisten Benjamin Koppel ved to jazz-koncerter om bord – en for voksne og en for børn. Koncerten for voksne finder sted på udrejsen København-Oslo 2. juli, mens koncerten for skibets små passagerer finder sted på hjemturen 3. juli.

3. og 4. juli spiller Hugo Rasmussen med et superteam af musikere, blandt andre den opsigtsvækkende trommeslager Kresten Osgood. Hugo Rasmussen Kvartet efterfølges af Djanzz, som blandt andet byder på dansejazz, og Bazaar – et kultunivers af frie toner og sublimt sammenspil. Moussa Diallo repræsenterer spændende verdensmusik, der går hånd i hånd med jazz.

Den 9. juli stikker Hanne Boel & Carsten Dahl, Mads Vinding og Axel Riel til søs med Oslobåden. De spiller to koncerter for 360 passagerer, der har fået fat i de eftertragtede koncertbilletter.

Oslobådens jazzprogram byder desuden på spændende vokalkoncerter med Benni Chawes (13.–14. juli) og Malene Mortensen (15.–16. juli). Koncertrækken afrundes med det swingende kultband Ibrahim Electric, som optræder om bord den 16.–18. juli.

Skrevet af