Cathay på storindkøb hos Airbus

Det Hong Kong baserede flyselskab har nu afgivet en endelig og bindende ordre på 30 A350 XWB langdistancefly, som skal drives af Rolls-Royce Trent XWB motorer. Cathay Pacific vil benytte flyene primært til non-stop flyvninger til Europa.

 

Airbus A350 XWB (Xtra Wide-Body) er en ny mellemstørrelse flytype under udvikling, som leveres i tre versioner beregnet til lange distancer. De får plads til mellem 270 og 350 passagerer fordelt på tre klasser. Flyet ventes at få sin debut i 2013 og der er allerede afgivet 558 faste ordrer på typen fordelt på 34 flyselskaber verden over.

Skrevet af Flemming Juul