Stockholm: Vi er Skandinaviens hovedstad

Den melding er man, naturligt nok, ikke enig i hos Wonderful Copenhagen: “Påstanden er jo faktuel usand. Skandinavien har ikke nogen hovedstad, og på adskillige parametre ligger Stockholm faktisk dårligere København. Vi er pikerede over påstanden, for tit står vi jo side om side på messer og repræsenterer Skandinavien sammen,” siger informationschef i Wonderful Copenhagen, Mette Dahl-Jensen til politiken.dk. Hun er især træt af, at Stockholm har så travlt med at fremme sig selv på bekostning af bl.a. København, når de skandinaviske turistorganisationer deltager på messer i udlandet.

Direktør Olle Zetterberg for Stockholm Business Region, som står bag ‘Stockholm – the capital of Scandinavia’ varemærket, har er godt klar over den danske irritation. Alligevel står han fast på, at Stockholm er Skandinaviens hovedstad.

“Det synes vi, ja. Når man kigger på det finansielle, på kultur og for eksempel nobelprisen, så er vi det første stop i Skandinavien. Det betyder jo ikke, at det ikke er værd at besøge andre steder,” siger Olle Zetterberg til politiken.dk.

Skrevet af