Stigende efterspørgsel på biludlejning

Markedet for biludlejning vokser hastigt, og danskerne efterspørger skrædersyede, individuelle løsninger. I dag åbner Sixt sit sjette kontor på dansk grund. Selskabet har kun været i Danmark i tre år, og på den tid er det lykkedes at blive blandt de største biludlejningsselskaber.

”Forbrugere og virksomheder har fået øjnene op for det fleksible og bekvemme i at leje eller lease, og der er rekordvækst i markedet. Vi har mærket et ønske fra vores kunder om repræsentation i København City, og glæder os til at servicere vore kunder fra vores nye kontor i Vester Farimagsgade”, fortæller salgs- og marketingdirektør Kasper Gjedsted.

”Ingen slipper af sted med metervarer på hylderne, og vi kan skrædersy vores produkter direkte til den individuelle kunde. Nogle leaser en bil i et par måneder i forbindelse med jobskifte, og andre skifter firmabil ofte for altid at have de nyeste modeller. Det er et meget kvalitetsbevidst marked, og vi er nødt til at tænke suverænt innovativt hver eneste dag”, siger Kasper Gjedsted.

Skrevet af