Turisme skal måles på events

7 pct. af de udenlandske turister kommer til Danmark bl.a. på grund af kulturelle begivenheder. Det svarer til en årlig omsætning på omkring to mia. kr. Tusindvis af turister giver kroner i kassen, og de danske byer står i kø for at hente store events til lokalområdet.

Det kniber dog med at kunne dokumentere de økonomiske og samfundsmæssige effekter af begivenheder inden for sport, kultur og erhverv. Derfor har tre turistorganisationer sammen udgivet en ny vejledning, der skal sætte beslutningstagere i stand til at vurdere effekten af eksempelvis et OL i Danmark, FN’s kommende klimakonference i København, Århus Festuge eller en koncert i Parken. Bag den nye vejledning står Sport Event Danmark, Wonderful Copenhagen og VisitDenmark.

(Morgenavisen Jyllands-Posten, d. 14. november, 2007)

Skrevet af