Home Nyheder Luksusbusser kan afløse sovebusser

Luksusbusser kan afløse sovebusser

0
SHARE

Tysklands forbud mod sovebusser kan blive startskuddet til en anderledes indretning af langtursbusser. Det mener adm. direktør i Danske Busvognmænd, Steen Bundgaard. Selvom Danske Busvognmænd efterlyser et fælles EU-regelsæt på området, er man godt klar over, at der kan gå årevis, før sådanne vedtages. Steen Bundgaard forventer, at man indtil da indretter busserne med kvalitetssæder med fodstøtte og justérbare ryglæn – ligesom i flyene. I Holland har man succes med langsturs-busrejser i lignende busser.
Danske Busvognmænd erkender, at foreningen ikke kan stille meget op ved det tyske forbud. I stedet vil Steen Bundgaard foreslå et midlertidigt forbud mod sovebusser også i Danmark. ”Ikke fordi sovebusserne er usikre, men for at undgå at useriøse vognmænd forsøger at sjakre sig forbi det tyske forbud til skade for dem, der overholder reglerne,” siger Steen Bundgaard.
(Politiken, 6/1)

Skrevet af