Forbrugerne vilde med SAS og Sterling


Sterling var en klar vinder i kategorien ”Bedste Lavpris Flyselskab”, hvor det udelukkende er forbrugerne, som har stemt. Selskabet lagde sig i spidsen foran det Finnair-ejede FlyNordic og Maersk Air, der netop er indlemmet i det islandsk ejede Sterling.

Hos SAS var glæden hos adm. Direktør Susanne Larsen til at tage at føle på. Selskabet vandt klart foran Lufthansa og Austrian Airlines i kategorien ”Bedste Europæiske Flyselskab”, hvor både forbrugere og rejsebureaumedarbejdere har deltaget i afstemningen. Og der var flere priser til SAS-koncernen, som også vandt titlen ”Bedste Ferie Rejsebureau” med SAS Rejsebureau og prisen som ”Bedste Hotel i Danmark” med Radisson SAS Scandinavia Hotel i Århus. I sidstnævnte kategori kåres dog to hoteller, – et i og et udenfor HT-området. Som Danmarks Bedste Hotel i HT-området løb Hilton Copenhagen Airport Hotel med roserne – for fjerde år i træk.

Skrevet af