Bus med lige så mange rejsende som CPH

Det er Nordeuropas største buslinje, som kører mellem Nørrebro og Amager og den ventes at få endnu flere kunder de kommende år, så den vil overgå passagertallet i Københavns Lufthavn, skriver politiken.dk.

 

Når det sker bliver 5A Danmarks største transportenhed. På normaldage sender 5A 65.000 danskere gennem hovedstaden, og nåede på årsplan godt 21 millioner, mens CPH havde 22,7 millioner passagerer.

Centerchef Per Gellert fra trafikselskabet Movia fastslår, at der er gode muligheder for at tiltrække endnu flere passagerer til den populære busrute, men han ved ikke om det bliver to millioner eller endnu flere.

 

De ekstraordinære A-busser er vokset hurtigt siden starten i oktober 2002. Alene 5A tiltrækker 3 millioner flere passagerer end i 2007. Operatøren bag 5A har en variabel køreplan, hvor der kan indsættes ekstra busser – regnvejrsbusser – når behovet opstår. Fra næste uge indsættes to busser ekstra på ruten for at klare den almindelige kundevækst.

 

I 2012 ventes det samlede passagertal at runde de 22 millioner.

Skrevet af Flemming Juul