Home Nyheder Britisk forfatter på halen hos Norwegian

Britisk forfatter på halen hos Norwegian

1
SHARE

norwegianForfatteren Roald Dahl bliver Norwegians første britiske halehelt. Det sker ved forfatterens 100-års jubilæum, i dag. Han er verdenskendt for børnebøgerne ’Charlie og Chokoladefabrikken’ og ’Matilda’.

”Lanceringen af den første britiske halehelt hænger sammen med vores tilstedeværelse og planer for videre ekspansion i Storbritannien. Det er en ære for os at få denne verdenskendte og folkekære forfatter på en af vores flyhaler”, siger Thomas Ramdahl, kommerciel direktør i Norwegian.

Norwegian flyver mere end fire millioner britiske passagerer årligt til over 40 destinationer fra London Gatwick, Manchester, Edinburgh og Birmingham.

Mange danske personligheder kan også findes på Norwegians haleror heriblandt H.C. Andersen, Søren Kierkegaard og Karen Blixen. Senest hædrede flyselskabet Victor Borge på en af selskabets Boeing 787 Dreamliners.

Roald Dahl blev født i Cardiff i 1916 af norske forældre.

1 COMMENT

Comments are closed.