Bravo Tours øger på ny feriedestination

I løbet af få uger er det spanske ferieområde Costa de Almería blevet et af sommerens mest populære rejsemål. Bravo Tours, der er eneste danske rejsearrangør med destinationen på programmet, er området blandt de fem mest sælgende sommerdestinationer.

Mallorca er i top med Kreta, Alanya og Rhodos på de følgende pladser og Costa de Almeira som nummer fem. Det har fået Bravo Tours til at udvide de planlagte to ugentlige flyvninger til tre fly om ugen i højsæsonen.

”Det er, som om spanierne hidtil har bevaret denne kyststrækning som et moderne, velfungerende feriested for sig selv”, siger Peder Hornshøj.

Det var turistchefen i regionens hovedby, Almería, der i 1928 begyndte at benytte betegnelsen Costa del Sol i markedsføringen. Senere blev kysten omkring Málaga kendt som Solkysten, og Almería mere eller mindre glemt, og prisniveauet er langt lavere end på andre spanske feriesteder.