Home Nyheder Bravo Tours fejrer Solvang

Bravo Tours fejrer Solvang

1
SHARE

Den ’danske’ by Solvang i Californien fylder 100 år i 2011. Det fejres hele året med arrangementer for efterkommere af danske udvandrere og turister fra Danmark.

Bravo Tours tager 250 danskere med til fest i Solvang. På de to uger lange ture opleves staterne Nevada og Californien med Las Vegas, San Francisco, Monterey, Solvang, Santa Barbara og Los Angeles, samt Yosemite National Park og Death Valley.

Opholdet i Solvang har forskelligt indhold på de seks rejser. Den første tur i marts har temaet ’Taste of Solvang’ og på turen i juni fejres Danmarks Grundlovsdag og i juli fejres USA’s nationaldag. I september holdes Danish Days med en stor byfest. Samtidig slutter et velgørenhedscykelløb fra San Francisco til Solvang med kendte danskere som deltagere. I oktober holder Solvang og Ynez Valleys vinproducenter høstfester, og i november fejres Thanksgiving.

Skrevet af Flemming Juul

1 COMMENT

Comments are closed.