Brancheveteran ny i spidsen for rejsebureau

brandstrup travel ingrid emondsREJSEBUREAUER – Kendt 66-årig rejsebureauprofil er ny adm. direktør for mindre københavnsk rejsebureau med speciale i individuelle rejser til hele verden.

”Hvad skulle jeg ellers lave? Jeg har været i rejsebranchen siden jeg var 16, hvor jeg begyndte som trafikelev i DSB’s daværende rejsebureau i Vedbæk. Jeg har mindst ti gode år i mig endnu og gider ikke sidde hjemme og flette peddigrør. Jeg har rejst over hele verden, derfor kan jeg uden vaklen i stemmen rådgive kunderne,” siger Ingrid Emonds til standby.dk

Hun overtog i går, mandag, poster som adm. direktør for Brandstrup Travel på Godthåbsvej i København, hvor hun har haft sit virke de seneste år. I Brandstrup Travels lokaler ligger også rejsebureauet Spider Web Travel som ejes af Christian Peulicke.

Brandstrup Travel blev stiftet af Per Brandstrup, som pga. helbredsproblemer har valgt at sælge. Ny hovedejer er Josh Wald, som ejer GSA-bureauet New Gateways, der bl.a. repræsenterer bl.a. en række flyselskaber, mens Ingrid Emonds har en mindre ejerandel af rejsebureauet. Josh Ewald var i 1986 med til at starte Albatros Travel sammen med Søren Rasmussen.

”Ingrid Emonds, du er 66 år og skal nu være adm. direktør for Brandstrup Travel. Hvorfor bliver du ved?”

”Det har mange, også mine børn, spurgt om. Men jeg synes det er sjovt – og hvad pokker skulle jeg ellers lave.”

Brandstrup Travel har speciale i individuelle rejser til bl.a. Sydafrika, Australien, New Zealand, Fjernøsten, USA og generelt jorden rundt-rejser.

Ingrid Emonds forventer at Brandstrup Travel i år omsætter på den anden side af de 20 mio. kr. – og hun håber på overskud i år eller senest næste år.

”Mit indtryk er, at det går ganske godt i rejsebranchen. Det ligger i blodet, at folk vil rejse – når man ser f.eks. quizprogrammer i TV siger deltagerne nærmest altid, at de vil bruge pengene, de måtte vinde, på rejser,” siger Ingrid Emonds, hvis egne rejsefavoritter tæller Sydafrika og New Zealand – og, som noget nyt, også krydstogter. ”Min mand og jeg er også glad for at rejse til bl.a. USA og Thailand,” tilføjer hun.

Fynboen kom til rejsebranchen med start som elev hos DSB’s daværende rejsebureau i Vedbæk. Herfra fortsatte hos til Bennett Rejsebureau og et tiår senere kom hun til Master Travel, hvor hun blev kollega med Bethsy Holk, der døde i januar i år.

Efter Master Travel lukkede, åbnede Ingrid Emonds og Bethsy Holk rejsebureauet Janus Travel, der senere blev til Marco Polo Tours med speciale i store rundrejser med dansk rejseleder. I 2003 solgte de til Kurt Kvorning, der havde købt Hannibal Rejser.

Tidligere har Ingrid Emonds bl.a. siddet i bestyrelsen for Danmarks Rejsebureauforening.