Home Nyheder Bornholm frister 55+ generationen – også i lavsæsonen

Bornholm frister 55+ generationen – også i lavsæsonen

0
SHARE

Med udgangspunkt i det stigende fokus på oplevelsesøkonomien er Bornholm nu et ønsket mål for de ca. 30% af den danske befolkning der er 55+.

Det er ’glemte bornholmske perler’ der har været under udvikling de seneste to år i Oplevelsesnetværk Bornholm, som nu viser resultater. Det er et samarbejde mellem over 20 oplevelsesvirksomheder, der byder på autentiske historier, innovative oplevelser og samarbejde om fremtidens turismeperler på Oplevelsesøen Bornholm. Netværket er opbygget på samme grundlag som det oprindelige fødevarenetværk Gourmet Bornholm.

Det er Invio – Innovationsnetværk for oplevelsesøkonomi, der består af bl.a. Teknologisk Institut, Aalborg og Roskilde Universitet – der for et par år siden samlede de første oplevelsesvirksomheder. Siden har de udarbejdet innovationsplaner og fra midten af 2016 har Bornholms Vækstforum medfinansieret oplevelsesnetværket, der vokser i antal, samarbejdsrelationer og produktudvikling.

Forår og sommer 2017 har vist klare tegn på øget interesse for de ’alternative’ udbud. De virksomheder, der uden for sæsonen afholder en række workshops om samarbejde og innovation, består af mange forskellige profiler:

Bornholm På Hjul, Bornholmertårnet, Bornholms Brand Park, Bornholms Tekniske Samling, Bornholms Lille Boghandel, Bornpark – minigolf, Brændesgårdshaven, Columbus/Det maritime museum – Hasle havn, De Bornholmske Jernbaner, Gudhjem Museum, Henrik Hørberg – App-specialist, LOF Bornholm, Lykkelund Gedemejeri, Nexø Gamle Røgeri, Nexø Kristne Skatercenter, Nexø Museum, Nordbornholms Golfklub, Martin Andersen Nexøs Mindestuer, Slægtsgården, Svaneke Vandrehjem og Busselskab, Tilflytterambassadør Rune Holm, Aakirkebyhallerne

Video om oplevelsestur til ’Det Nye Bornholm’: https://youtu.be/9j3FXxYe5Wg