Bonusordning for alle ansatte i SAS

SAS har en række hårde år bag sig. Spareprogrammerne har afløst hinanden, intern turbulens som strejker og lønstrid har skiftet med eksterne kriser som Linate-katastrofen i 2001, fugleinfluenza, finanskrise og askeskyer. Aktiekursen er som følge heraf faldet som en sten.

 

Men nu håber Mats Jansson på bedre tider igen. Og så vil han ifølge avisen Dagens Industri indføre et overskudsdelingssystem for alle ansatte.

 

"Der er stor interesse for et sådant program, har vi konstateret. Vi har set på et lignende program som South West Airlines har indført og som fungerer særdeles godt", siger Mats Jansson.

 

Imidlertid mangler en væsentlig del i projektet, nemlig et overskud at dele, men måske hjælper planen til at reducere de interne stridigheder.

Skrevet af Flemming Juul