Boeing 737 nr. 8.000 er leveret

United_Boeing_737-250x167Det blev United Airlines, der blev modtager af jubilæumsmodellen, en Boeing Next-Generation 737-900ER med et specielt logo.

Boeing 737 er det første kommercielle fly nogensinde, der runder et så højt produktionstal og hertil kommer, at flyproducenten fortsat har en ordrebeholdning på over 3.700 fly, hvoraf de 1.934 er på den nyudviklede B737 MAX.

“B737 programmet er under fortsat udvikling med nye features og ny teknologi, som imødekommer kundernes nuværende og kommende ønsker”, siger Beverly Wyse, vice president og general manager for 737 programmet.

United Airlines var det første flyselskab som modtog Boeings første B737-200. Siden 1965 har United købt mere end 550 eksemplarer af typen.