Åbningsklart milliardhotel rives ned

Ifølge Escape360.com er der tale om en af de dyreste hotelbyggerier i USAs historie, som nu skal sprænges i luften, meddeler MGM Resorts International ifølge Wall Street Journal. Årsagen er flere konstruktionsfejl som kan indebære, at bygningen styrter sammen ved jordskælv.

 

Harmon Tower er en del af milliardsatsningen CityCenter som åbnede i Las Vegas i slutningen af 2009, men nedrivningen af Harmon Tower lader vente på sig fordi ejerne af CityCenter strides med byggefirmaet Perini Building om halvanden milliard kroner, som MGM ikke vil betale fordi bygningen ikke kan anvendes med mindre der gennemføres ombygninger, som vil vare over et år og koste yderligere millioner.

Skrevet af Flemming Juul