Bevilling til ny udstilling på Ærø Museum

Ærø har en helt særlig historie som del af hertugdømmet Slesvig frem til nederlaget på Dybbøl i 1864, hvorefter øen ved fredsforhandlingerne blev en del af Danmark. Sværd anvendt i treårskrigen 1848-1851. Foto: Maria Fynsk Norup.

Aage og Johanne Louis-Hansens fond har givet tilsagn om 3,8 millioner kroner. til Ærø Museums nye permanente udstilling ’Ærø – Vores ø’ i Ærøskøbing.

Titlen på udstillingen er ikke tilfældig. Ærøboerne er stolte af deres ø og det afspejler sig i udstillingen. Den nye udstilling skal give stof til eftertanke hos ærøboerne og være et åbent vindue ind til livet på øen og dens særlige historie for de ca. 200.000 turister, som hvert år besøger Ærø.

Udstillingen favner bredt fra nutidens bryllupsturisme, helligtrekongers traditioner og æggekogning på de ærøske strande påskelørdag til hertug Hans den Yngre, velstående købmænd og øens landmænd, der levede og virkede i det gamle landbosamfund frem til slutningen af 1800-tallet. Her vil man også stifte bekendtskab med bl.a. Bismarck og Døvstumme Philip. Det er designer og scenograf Signe Beckmann, der giver udstillingen et moderne formsprog.

Udstillingen ventes klar i slutningen af 2018. Både håndværkere og museet vil indtil da være lukket.

Aage og Johanne Louis-Hansens Fond blev etableret i 1997. Aage Louis-Hansen grundlagde Coloplast A/S, der i dag er en international virksomhed.