Betydelig vækst i Emirates overskud

A380-Emirates-800x448Flyselskabet havde et overskud på 1,24 milliarder dollars for regnskabsåret, der sluttede 31. marts.

Ifølge Sheikh Ahmed bin Saeed al-Maktoum har lavere brændstofpriser sparet selskabet for godt 500 millioner dollars. Brændstof udgør 35% af driftsomkostningerne mod 39% i de foregående 12 måneder.

Det var medvirkende til at dække tabet på ca. 460 millioner dollars i forbindelse med 80 dage af vedligehold på landingsbanerne i Dubai International Airport.

Selskabets omsætning blev 24 milliarder dollars – 1,7 milliarder bedre end året før – mens omkostningerne steg med 1,2 milliarder dollars til 22,4 milliarder.

Overskuddet for hele Emirates Group, som også omfatter flyservice Dnata, steg med 34% til 1,5 milliarder dollars.

Emirates betalte dividende på 700 millioner dollars til Investment Corporation of Dubai, det statslige investeringsselskab, som ejer flyselskabet og aktier i flere andre Dubai virksomheder. Sidste år var dividenden 270 millioner dollars.