Berømte Waldorf Astoria sløjfer 1.000 værelser

New Yorks verdenskendte klassiske luksushotel skal gennemgå en tre-årig renovering, som overraskende vil sløjfe mere end 1.000 værelser til fordel for indretning af lejligheder.

Bygningens ejer, Anbang, fastslår, at når renoveringen er overstået, vil hotel Waldorf Astoria kun have 350 værelser til rådighed sammenlignet med de nuværende 1.413. Renoveringen starter inden jul 2017.

Ifølge New York Post er det ikke noget, der passer den tidligere ejer af hotellet – Hilton – som har en 100-årig aftale om driften af det berømte hotel.

Hilton havde ventet, at der ville blive færre værelser, men slet ikke i denne størrelsesorden, siger anonyme kilder til New York Post.

Det er en meget violdsom nedskæring i forhold til de 800 værelser, som tidligere har været aftalt.

Hilton sælger Waldorf Astoria