Berlins lufthavn udsat til 2017

120513-BER-innenDen ’nye’ Berlin Brandenburg International Airport regner nu med, at det skulle ære muligt at åbne i anden halvdel af 2017.

Den oprindelige plan lød på åbning i oktober 2011 og det oprindelige budget på 2 milliarder Euro. Nu er den sandsynlige åbning flyttet til efteråret 2017 og prisen skudt i vejret til 5,4 milliarder Euro.

Det er problemer med konstruktionen og uløste sikkerhedsforhold, der har udsat åbningen igen og igen. Lige for tiden er det et røg-udsugningssystem, der ikke fungerer efter hensigten.

De største udestående konstruktionsproblemer forventes at være løst i andet kvartal 2016, så detaljerne kan gøres færdige inden åbningen i 2017. Herefter vil lufthavnen have en kapacitet på 27 millioner passagerer om året.

CEO for airberlin, Stefan Pichler, beskriver forsinkelserne som et gigantisk problem for Tysklands næststørste flyselskab. Han beder alle involverede om at sætte farten op: ”Jeg kan ikke forstå, at vi skal vente på en åbning til 2017 – det må være en dårlig spøg!”