Home Nyheder Behov for 30.000 fly om 20 år

Behov for 30.000 fly om 20 år

0
SHARE

Det er ikke mindst væksten på det asiatiske marked, som vil presse efterspørgslen til himmels, spår Boeing.

”Vi forventer en total efterspørgsel på 30.900 fly til en værdi af 3.600 milliarder dollar inden 2029”, siger Boeings markedschef Randy Tinseth. Dette betyder, at det totale antal passagerfly næsten fordobles på 20 år, fra 18.000 fly i 2009.

Ifølge flyproducenten kommer markedet ud for en dramatisk ændring i de kommende 20 år.

”I dag er Nordamerika det største marked for flyrejser, med Asien lige efter, men inden 20 år er Asien det decideret største marked”, siger Randy Tinseth.

Inden 2029 vil 43% af alle flyrejser i verden ske til, fra eller i den asiatiske stillehavsregion, anslår Boeing-chefen.

Skrevet af Flemming Juul