Bedste juni nogensinde i Aalborg

thomas cook i aalborgMange ferierejsende har resulteret i den bedste juni i Aalborg Lufthavns historie. Det er igen udenrigs- og chartertrafikken, der imponerer.

I alt rejste 144.806 passagerer til og fra Aalborg Lufthavn i juni mod 137.285 i juni 2014, hvilket er en fremgang på 5,5%. Udenrigstrafikken viser en fremgang på 26,2%, idet 39.695 passagerer rejste til og fra Aalborg Lufthavn mod 31.453 i juni 2014.

Chartertrafikken viser også vækst og er gået frem med 18,1% i forhold til samme måned sidste år, idet 31.605 fløj til og fra Aalborg Lufthavn mod 26.755 i juni 2014.

”Gratis parkering, overskuelig lufthavn og god service er de tilkendegivelser vi får fra passagererne som vigtige parametre for valg af afrejselufthavn. Dertil kommer, at vi har over 40 destinationer, som man kan flyve direkte til fra Aalborg Lufthavn”, siger lufthavnsdirektør Søren Svendsen

Indenrigstrafikken viser en tilbagegang på 7,1%, idet 73.506 fløj mellem Aalborg og København, mens der i juni 2014 fløj 79.077 på samme rute.

”Et lidt højere prisniveau end sidste år og flere alternativer til København som hub, forklarer tilbagegangen”, slutter Søren Svendsen.