Bangkoks lufthavn udvides

AOT, som driver landets seks største lufthavne vil øge kapaciteten med 15 millioner passagerer til 60 millioner i 2017.

 

Lufthavnen, der kostede 4 milliarder dollar at anlægge, blev åbnet i 2006, og ventes i år at betjene 51 millioner passagerer i løbet af AOTs regnskabsår, der slutter til september. Det er en vækst på tre millioner passagerer på et år og langt over den beregnede kapacitet på 45 millioner passagerer.

 

Udvidelsen skal starte i 2015 og finansieres for 80% af AOTs egenkapital.

 

Bangkoks gamle Don Muang lufthavn skal tage noget af det internationale pres, når flere ruteselskaber bliver henvist hertil.

Skrevet af Flemming Juul