Home Nyheder Banedanmark talte tunnel med to gange

Banedanmark talte tunnel med to gange

0
SHARE

banedanmarkHverken Banedamark eller eksterne konsulenter opdagede, at en tunnel til 178 millioner kroner på den nye bane mellem København og Ringsted var talt med to gange.

Det fremgår ifølge Ingeniøren af en beretning statsrevisorerne: ”Det er en klar fejl, og det er beklageligt, siger Banedanmarks økonomidirektør, Søren Stahlfest Møller, der forklarer, at fejlen kunne ske, fordi den nye bane var første projekt, hvor Banedanmark brugte Ny Anlægsbudgettering, og at metoden var ny både for Banedanmark og for rådgiverne, skriver tv2.dk.

Ifølge Banedanmarks seneste prognose forventes det, at projektet vil koste 8,2 milliarder kroner. Det oprindelige budget lød på 11,5 milliarder.

Ifølge Banedanmark skyldes mindreforbruget hovedsageligt, at entreprenørbuddene lå en milliard kroner lavere end forventet, og at projektet er blevet optimeret på forskellig vis.