Rejsemesse i Bella Center står for døren

Den 28.-30. januar danner Bella Center i København rammen om rejsemessen Ferie 05. På programmet er alt fra camping og charter til kulturrejser, safari og dykning. Deltagerne omfatter bl.a. rejsebureauer og turistkontorer fra over 40 lande samt repræsentanter fra feriestederne i Danmark. I en pressemeddelelse fra Ferie 05 hedder det, at messen handler om rejseoplevelser for enhver smag – og enhver pengepung. Der vil i år både være nye områder repræsenteret, ligesom der kommer endnu flere udstillere inden for ”de gamle” områder. Fredag vil som noget nyt være tilegnet ”de voksne målgrupper”, hvilket betyder, at der bl.a. vil være foredrag med Johannes Møllehave om H.C. Andersen.
(Politiken, 2/1)

Skrevet af