Home Nyheder FolkeFerie.dk tilbyder charter til Senegal

FolkeFerie.dk tilbyder charter til Senegal

0
SHARE

Rejsearrangøren har taget det vestafrikanske land Senegal med på sit vinterprogram 2006-2007 – og flyver direkte fra København til hovedstaden Dakar. FolkeFerie.dk håber, at danskerne er klar til at skifte de velkendte, solrige chartermål ud med et nyt. Eller supplere listen over feriefavoritterne med en destination i Afrika.

”Vi har valgt Senegal, fordi gæsterne her kan opleve Afrikas mange eksotiske tilbud på et relativt lille og overskueligt område – samtidig med, at landet har det charterturister i dag betragter som en selvfølge: Førsteklasses hoteller der ligger ned til dejlige badestrande. Desuden er Senegal et sikkert og stabilt land med over 40 års tradition for demokrati,” siger charterdirektør Hans Okholm Vejrup, FolkeFerie.dk.

Udflugter til savanner med nomader og besøg i traditionelle landsbyer er med på programmet. Det samme er besøg i nationalparker. Senegal har 500 km sandstrand, og selv om landet ligger badet i sol, er det ikke for varmt pga. kølende vinde fra Atlanterhavet.

Skrevet af