DBTA kræver løsning på sikkerhedstjek

Danish Business Travel Association (DBTA) som repræsenterer ca. 100 danske virksomheders der køber rejser for 1,5 mia. kroner om året, kræver nu en løsning, hvorpå man kan sende forretningsfolk hurtigere afsted på rejse, skriver Børsen i dag.

DBTA så gerne, at man kom tilbage til Business-as-usual, og ikke som nu, hvor man skal møde to timer før i lufthavnen, for at være sikker på at nå sit fly. Det koster arbejdstid, og kan være spildtid, hvis sikkerhedstjekket alligevel går stærkt.

Derudover er det spildt arbejdstid, hvis forretningsmanden pga. restrektioner på håndbagage, står uden mobiltelefon og bærbar computer på en 8-10 timers fly-rejse.

Dette og andre problemer vil DBTA have en løsning på, og foreslår en fælles sikkerhedsløsning i EU og globalt.

Der skal findes løsninger så logistikken for medarbejderne ikke bliver ramt, lyder kravet.

SLV har ingen kommentarer, men starter i denne uge en møderække med EU, hvor sikkerhedsproblematikken drøftes.

Skrevet af