Arne Jacobsens designhotel fornyes

Et af de nyindrettede mødelokaler har udsigt til Tivoli og over København.

Verdens første designhotel, Radisson Blu Royal Hotel i København, har startet en omfattende opgradering og det nye møde- og konferenceområde er færdigt.

I 1960 designede Arne Jacobsen ’Royal Hotel’, i dag Radisson Blu Royal Hotel. Nu moderniseres hotellet og Radisson Blu beholder og bygger videre på den oprindelige arv, fremdrager mindre kendte klassikere skabt af Arne Jacobsen og tilføjer nye designelementer for at give gæsterne oplevelser i verdensklasse.

”Vi er stolte af arven efter Arne Jacobsen og vores forkærlighed for udsøgt design definerer alt det vi gør. Renoveringen er inspireret af Arne Jacobsens måde at tænke design på, som var at kombinere det funktionelle med det sofistikerede. Vores ambition er at genskabe en designoplevelse i verdensklasse for vores gæster, og målet er, at det nye hotel skal blive lige så ikonisk som det oprindelige”, siger Tom Flanagan, Nordenchef for Rezidor Hotel Group.

Et håndplukket team af prisvindende designere fra danske ’Space Copenhagen’ og internationale arkitekter og projektledere er ansvarlige for at skabe det ’nye’ hotel, som inkluderer fuld opgradering af alle 260 hotelværelser, lobby, restauranter, bar og møde- og konferencerum.

”Vort mål er at genoplive den ikoniske atmosfære, som Arne Jacobsen skabte i 1960. Vi skal tage vare på hans arv og samtidig modernisere, så vi imødekommer gæsternes forventninger”, siger hotelchef Brian Gleeson.

Stedet for viktige beslutninger
Den omfattende renovering er allerede godt i gang. Et top moderne mødeområde med 10 konferencerum, der inkluderer fem ledelsessuiter, er allerede færdigrenoveret og tager nu imod de første gæster.

Alle mødelokaler er opkaldt efter Arne Jacobsens designklassikere, deriblandt ’Ægget’ efter den verdensberømte stol, som Arne Jacobsen lavede til hotellet i 1960. Kunsten på væggene er fra hotellets originale arkiver, og er nyindrammet.

”I møderummene har vi også skræddersyede ‘Svane-stole’, som er et af Arne Jacobsens bedst kendte værker. Stolehøjden er tilpasset bordene i møderummene så siddekomforten er optimal”, fortæller Brian Gleeson.

De originale marmorvægge i fællesområderne er bevaret og i en række af mødelokalerne findes også Nero Marquina-marmorborde. Materialerne er bevaret og valgt for at hædre Arne Jacobsen, som brugte marmor flere steder på hotellet.

Et værelse skal fortsat stå urørt etter renoveringen: Værelse 606 på hotellets sjette etage. Det er et af verdens bedst kendte hotelværelser, og er udformet nøjagtigt som det blev lavet af Arne Jacobsen i 1960.