Home Nyheder Argentina godkender 153 Norwegian-ruter

Argentina godkender 153 Norwegian-ruter

0
SHARE

Argentinas National Civil Aviation Administration har givet Norwegians argentinske datterselskab Norwegian Air Argentina koncession på 153 flyruter af de 156 ruter, selskabet havde søgt om.

Norwegian koncernen etablerede sit argentinske datterselskab i januar i år og har planer om en betydelig rutedrift i det sydamerikanske land – både indenrigs og internationalt. Den 14. februar 2018 starter Norwegian en direkte rute mellem London Gatwick og Buenos Aires i Argentina. Ruten flyves fire gange ugentligt, men forventes siden at skulle flyves hver dag.

“Norwegian har planer om betydelig luftfart i Argentina”, siger en talsmand for flyselskabet. Topchef Bjørn Kjos har tidligere sagt, at tanken er at etablere to baser i det store land – en i Buenos Aires og en i Cordoba – begge med både indenrigsruter og internationale forbindelser.

“Vi vil forøge vores flyvninger fra Gatwick og tilføje ruter fra flere andre europæiske lande når vi får vores godkendelse fra de argentinske myndigheder”, sagde Bjørn Kjos.