Home Nyheder Apollo satser på fynsk charter

Apollo satser på fynsk charter

3
SHARE

Apollo og Odense Lufthavn har netop indgået en aftale om 11 rotationer om ugen i hele højsæsonen fra 2011, og gæsterne kan glæde sig til at komme direkte til Mallorca, Tunesien, Kroatien og græske øer som Skiathos, Thassos og Kreta.

 

”Det er den største chartersatsning fra Odense Lufthavn nogensinde. Fyn repræsenterer alene 500.000 indbyggere, så potentialet er enormt og på nuværende tidspunkt uudnyttet. Charterbranchen har for vane at fokusere på enten øst eller vest, altså Kastrup og Billund, og det laver Apollo om på for at imødekomme Fyn og omegn”, konstaterer Jan Lockhart, adm. direktør hos Apollo.

 

”Apollo har siden 2007 fløjet til Kreta og Bulgarien fra Odense, men kundeundersøgelser har vist, at tilfredsheden hos de fynske kunder har været enorm. Transporttiden fra hjemmet til Odense Lufthavn er kort og lufthavnen er ustresset og behagelig, og gratis parkering er også et element, kunderne vægter højt”, siger han, der selv er fra Fyn. 

Skrevet af Flemming Juul

3 COMMENTS

  1. Jeg har selv floejet en del gaester ud af Beldringe lufthavn gennem de sidste to aar via mit job som freelance rejseleder og tilfredsheden er enorm.
    Ferie gaester er ikke som os profesionelle rejsende vandt til at finde rindt i lufthavne og de slapper meget mere af naar de flyver fra Odense og det er jo netop for at slappe af at mange mennesker tager paa charter ferie.
    Lige saa vel som det er de store lufthavne der er fremtiden for rutefly, saa er jeg ret sikker paa at vi vil se en stigning af charterfly fra mindre lufthavne da de er meget mere egnede til familien danmarks slappe af ferie.

  2. I 2010 har Odense Kommune sat 4,43 millioner kroner af i driftstøtte til lufthavnen i Beldringe. Nordfyns Kommune betaler 0,67 millioner og Kerteminde Kommune betaler 0,14 millioner. Hertil kommer et statstilskud på 3,27 millioner. I alt 8,47 millioner offentlige kroner.
    Og de passere ikke engang 10000 pax. Jeg har ikke noget mod konkurrence, men når det er skatteyderne der skal betale, så er det ganske usympatisk.
    Politikerne både på Fyn og på Borgen må have noget af et forklarings problem.Det nytter ikke at blive ved med at bruge offentlige kroner på den fynske lufthavn. Og for den sags skyld andre underskuds lufthavne med sugerøret dybt nede i de offentliges kasser.

  3. Interessant indlæg. Hvem er det Odense tager konkurrencen op med ? København, Billund , Århus, Esbjerg går jeg ud fra.
    Hvilke af disse lufthavne har ikke på et eller andet tidspunkt fået en eller anden form for offentlig støtte ? Det har de alle sammen og gør under en eller anden form stadig. Enten via ejerskab eller kommunal /lokal støtte.
    Så stop “enøjetheden” og “piveriet”

Comments are closed.