Apollo opruster i Emiraterne

Dubai har vist sig at være en succes-satsning over forventning. Dubai og Emiraterne har vist sig at være en god investering, og Apollo opruster på destinationen.

Det er et slaraffenland for dem, der vil kombinere arabisk kultur, ørken og indkøb på overdådige markeder med alt, hvad hjertet kan begære, med skyskrabere, temaparker og strandliv. Og det er noget, mange danskere kan lide.

Apollo kommer med bl.a. et nyt Apollo Mondo Selected resort i Abu Dhabi og et nyt Apollo Sports luksushotel i Fujairah i den kommende efterårssæson.

“Det er ingen tvivl om, at Dubai og Emiraterne er konstant foranderligt. Fra man besøger området den ene sæson, og til næste gang man tager afsted, er der altid sket noget nyt. Det gør, at man faktisk aldrig bliver helt færdig med at rejse dertil. Og de mange temaparker er noget af det, som der sker rigtigt meget på i øjeblikket, fordi alle de store franchises vil have en bid af Dubai”, siger Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo.

Apollo flyver fortsat med Emirates og verdens største passagerfly Airbus A380 fra København til Dubai tre gange om ugen.