Apollo med fleksibelt cruiseprogram

hmlmisyhmlydtieq5p7rFleksible cruiserejser er Apollos nye koncept, som skal give frit valg i et marked med øget interesse for at se verden fra søsiden.

Efterspørgslen efter selv at skræddersy ferierejsen vokser  og derfor lancerer Apollo muligheden for selv at skræddersy krydstogter, når det gælder fly, rejselængde og antal hotelovernatninger i afrejsebyen inden krydstogtet.

”Krydstogter er et område, vi satser på, og derfor synes vi, at det er oplagt at lancere denne mulighed. Det er et hul i markedet, som vi har store forventninger til,” lyder det fra Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo. ”Efterspørgslen på krydstogter er konstant stigende, og skal vi være aktuelle, må vi tilbyde de bedste cruises og den mest fleksible løsning for vores kunder.”

Ifølge CLIA Europa/IRN Research steg antallet af cruiserejser i Skandinavien med næsten 15% i 2014-15.

Apollo har fleksible cruisepakker i Middelhavsområdet, Caribien, Asien samt fra Dubai. I grundpakken er fly, cruise og den første hotelovernatning inkluderet som standard.