Ansatte i flyselskab cykler for velgørenhed

brussels-airlines-afrika-velgørenhed-cykling-1024x76840 ansatte hos Star Alliance-medlemmet Brussels Airlines flyver i dag til Uganda hvor de gennem en uge skal cykle for at skaffe ca. 100.000 euro til brug for bl.a. operationer af forældreløse børn i landet.

De 40 medarbejdere flyver til Entebbe, lufthavnen der bl.a. betjener Ugandas hovedstad, Kampala, og en af de 20 destinationer, Brussels Airlines betjener i Afrika. Den kommende uge skal de så cykle ca. 450 km. på mountain bike fra Jinja til Murchison Falls for at skaffe penge til velgørenhed.

Ruten følger en del af strækningen den berømte journalist Henry Morton Stanley fulgte tilbage i 1871, hvor han fandt den savnede opdagelsesrejsende David Livingstone. Jinja ved Victoria-søen regnes som stedet, hvor Nilen begynder sin lange rejse mod Middelhavet, mens Murchison Falls er en nationalpark i det nordlige Uganda.

På lørdag deltager 13 koncernchefer for belgiske firmaer i en lille del af cykelturen – herunder Brussels Airlines’ koncernchef, Bernard Gustin.

Brussels Airlines har et program, b.foundation, der skaffer penge til bl.a. nødhjælpsorganisationer.

Det er anden gang ansatte i Brussels Airlines cykler til fordel for velgørenhed i Afrika. I november 2011 skaffede en 300 km. lang cykeltur fra Kigali i Rwanda til Bujumbura i Burundi. Denne tur skaffede 93.000 euro SOS Børnebyerne.

I år er målet at cykelturen skaffer 100.000 euro, der skal bruges til en række humanitære formål i Uganda, bl.a. privathospitalet CoRSU, som tilbyder operationer til forældreløse i Uganda. En del af summen skal også bruges til en organisation, der i Belgien hjælper socialt udsatte.

Se mere på hjemmesiden: bikeforafrica.be