ANA køber 49% af Asian Wings fra Myanmar

asian wings atr72Japanske All Nippon Airways køber 49% af aktierne i Myanmars nationale flyselskab, Asian Wings Airways som led i en strategi om vækst på oversøiske markeder.

ANA betaler 30 millioner dollar for aktieposten i det Rangoon-baserede Asian Wings, som startede i 2011 og driver tre ATR 72, samt en Airbus A321 på indenrigsflyvninger. Selskabet har planer om sin første internationale flyvning til oktober med åbning af en rute mellem Rangoon og Chiang Mai i Thailand. ANA genoptog sine flyvninger mellem Tokyo og Rangoon i oktober sidste år efter 12 års pause.

Det japanske flyselskab rejste sidste år 1,6 milliarder dollar ved et aktiesalg med det formål at kunne investere i luftfartsrelaterede forretninger i Asien.

139 millioner dollar er brugt til køb af Pan Am Holdings fra American Capital i juli, hvilket gav ANA ejerskab af Pan Am International Flight Academy, der er uddannelsessted for piloter.