Home Nyheder Amadeus med mulighed for ombooking

Amadeus med mulighed for ombooking

0
SHARE

apollo facebookReservationssystemet Amadeus klar med selvbetjeningsservice til ombooking af flyrejser online.

Selv om selvbetjeningsfunktionerne har ændret de rejsendes adfærd, har de indtil nu ikke haft mulighed for at ombooke deres rejse. Derfor har Amadeus udviklet et nyt system til ombooking af rejser, som kan bruges af onlinerejsebureauer.

Det nye værktøj, Amadeus Ticket Changer (ATC) Shopper, giver den rejsende mulighed for selv at ombooke hele eller dele af rejsen.

Med ATC Shopper kan den rejsende foretage ændringer i bookingen direkte på nettet. Tidligere har rejsebureauet været nødt til at søge efter nye rejseruter og håndtere ombookingen.

ATC Shopper hjælper med at mindske arbejdsbelastningen hos rejsebureauerne, der får mere tid til at fokusere på forbedring af kundeservicen og skabe nye forretningsmuligheder, hedder det fra Amadeus.

”Rejsebranchen har længe arbejdet med selvbetjeningsprocesser, men når det gælder ændringer af flyrejser har der indtil nu ikke været en sådan mulighed for rejsende, der har booket deres billetter online via et rejsebureau. Vi er derfor stolte af at kunne tilbyde ATC Shopper, den første service af sin art,” siger Jesper Söderström, adm. direktør hos Amadeus Scandinavia.

Amadeus-koncernen beskæftiger over 13.000 medarbejdere; koncernledelsen er i Madrid, men Amadeus har bl.a. også 71 lokale afdelinger verden over, herunder i Skandinavien.