All inclusive topper

”Hotelkonceptet all inclusive med alt betalt på forhånd er vokset eksplosivt de seneste fem år. Dengang bestilte kun 2% hotel med all inclusive og så kom kulminationen sidste sommer med 35%. Nu ser det ud til, at konceptet har fundet sit naturlige leje, da efterspørgslen er faldet til 30% og interessen for hotellejligheder og a la carte hoteller tilsvarende er øget”, konstaterer Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef hos Apollo.

 

”Det var ventet, at efterspørgslen ville stabilisere sig inden for en overskuelig årrække. Konceptet har et naturligt loft, og da finanskrisen er passé, er danskerne ikke bange for at bruge flere penge på deres sommerferie. All inclusive vælges typisk af dem, der vil kontrollere rejsebudgettet, og som synes, det er komfortabelt. Mens en sommerferie uden all inclusive oftest ønskes af dem, der vil rundt på destinationen, spise lokalt, købe lokale råvarer og kokkerere ’hjemme’. Der er tale om to forskellige sæt af præferencer”, slutter Rikke Koks Andreassen. 

Skrevet af Flemming Juul