Home Nyheder Aktiesalg sikrer Lufthansas overskud

Aktiesalg sikrer Lufthansas overskud

0
SHARE

X=250&V=7_LufthansaAirbusA319114DAILDMUC020720104780772671Lufthansa Group havde et nettooverskud i årets første kvartal på 425 millioner Euro mod et underskud for et år siden på 252 millioner Euro.

Det positive resultat skyldes ikke mindst salg af aktier i JetBlue, som indbragte 503 millioner Euro.

“Totalt har Swiss og Lufthansa Cargo klaret sig bedre end sidste år, mens Lufthansa German Airlines har vist positive takter, selv om man blev hårdt ramt af strejker og andre enkeltstående poster end for et år siden”, siger Lufthansa CFO Simone Menne i en kommentar.

Koncernen lukkede det traditionelt vanskelige første kvartal med et driftsresultat på minus 167millioner Euro mod minus 240 millioner for et år siden.

“Resultatet blev igen overskygget af konsekvenserne af pilotstrejkerne Lufthansa German Airlines, Lufthansa Cargo og Germanwings i seks dage fra januar til marts. Aflysninger på grund af strejkerne kostede 42 millioner Euro. Effekten i form af færre bookinger skønnes at løbe op i 58 millioner Euro”, lyder det fra Lufthansa.

Til gengæld var brændstofudgifterne 209 millioner Euro lavere end for et år siden, mens passagerafgifterne steg med 7% trods færre flyvninger og færre rejsende. Den svage Euro og stigningen i pensionsudgifter medførte øgede personaleudgifter på knap 7%.